Så sejler vi vest på

Nala Danica har i dag tjekket ud hos told og immigration på Union Island i det østlige Caribien for at sejle vest på mod Panama. Første stop bliver Bonaire, så Curacao og Aruba – også kaldet ABC-øerne.

Vi har sagt farvel til mange af vores sejlervenner, der nu sejler nordpå for senere at krydse Atlanten tilbage til Europa. Det har været helt fantastisk at knytte venskab/bekendtskab med danske MeeToo, Blue Dane, Nordlys og engelske Lady Jane og tyske Triton. Heldigvis kan vi fortsat følge hinandens oplevelser på de sociale medier – og holde kontakten.

Foran os har vi nye oplevelser, som kan deles med både, der lige som Nala Danica sejler videre gennem Panamakanalen og ud i Stillehavet. Vi skal nok mødes med Xenia, Calle 2, Vesterbro og Lady A på den næste del af turen.

Vi har genbesøgt flere steder i Grenadinerne – og det har været en fornøjelse at opleve gast Jørns begejstring og aktivitet, når vi lander i næste ankerbugt.

Nala Danica er gjort klar til de 400 NM til Bonaire. Vandtanken er toppet op, sejlet er blevet lappet og begroninger under vandlinjen skrabet af.

Skipper og frue bruger en del tid på ‘kontoret’ for at forberede og planlægge den videre sejlads. Da netadgang er sjælden og ofte ‘tynd’, er det en omstændelig omgang at kontakte agenter ang passage af Panamakanalen og besøg på Galapagos. Båden skal en tur på land og bundmales, så det skal også aftales med havn i Panama. Ruten i Stillehavet skal planlægges, så vi kan søge gaster til dele af turen – og hjemtransport af Nala Danica skal aftales.

Velkommen til Jørn og farvel til Jens.

På Nala Danica har der været skiftedag. Den 29. januar kunne vi sige velkommen til Jørn, som sejler med os til Curacao, som er en af ABC-øerne nord for Venezuela. Jørn har hjulpet os med forskellige tekniske installationer, inden vi tog fra Danmark, så han kender lidt til bådens indmad. Nu skal Jørn så også ud sejle!

Det var med en klump i halsen og tårer i øjnene, at vi d. 31. januar sagde farvel til Jens, der har været gast på Nala Danica i 3 måneder. Det er godt nok lang tid, og Jens vil blive savnet ombord. Når sejlene skal trimmes, må vi tænke, hvad mon Jens ville have gjort? Stort tak til Jens for godt kammeratskab.

Nala Danica forlader nu Martinique, som er det nordligste punkt på vores rute. Vi sejler til St Lucia og videre til Grenadinerne for så at sætte kurs mod Bonaire.

Martinique har været mødet med Europa i Caribien. Øen er fransk, så sprog, valuta og fødevarer er franske – og vores 3-like home mobilabonnement har fungeret her som hjemme. Det har vi benyttet os flittigt af.

Skipper og frue er i gang med at forberede sejlads i Stillehavet. Lige nu virker det noget uoverskueligt at få overblik, viden og aftaler, så vi kan lægge en endelig rute og søge gaster.

Båden skal på land og bundmales. Vi skal lave aftale med en agent for at passere Panama-kanalen – og en anden agent for at komme til Galapagos. Vi skal beslutte, hvor vi sejler i cyklon-sæsonen – og hvor vi skal slutte vores Stillehavs-eventyr, så båden kan fragtes hjem.

Heldigvis er vi flere både, der går i Stillehavet og som kan dele erfaringer og viden. Men disse billeder af cyklonsæson skal tages alvorligt.

Vi har nydt tiden på Martinique og ikke mindst pga mødet med Maryse – en bekendt af Jens – der brugte tid på at dele sit hjemlands skønne steder med os. Besøget i den botaniske have var en sansemæssig og æstetisk oplevelse.

Sammen med Jørn har vi lejet en bil og kørt Martinique rundt. Besøgte halvøen Presque’ili de caravel på Atlanterhavskysten af øen. Det blev til et besøg på en ruin af en sukkerrørs-, rom- og kaffefarm, hvor vi fik indblik i produktion og ikke mindst hvor slidsomt det har været for slaver. Det måtte fordøjes med lidt frokost hos et lille gadekøkken.

Vi besøgte Gorges de la Falaise, som er et vandfald, man kun kan komme til gennem en slugt med vand og klipper ført af en guide. Det var en fantastisk oplevelse at gå, kravle, svømme, klatre gennem den kølige, fossende flod for at ende med at kunne stå under vandfaldet, der bankede ned på hoved og krop. Ren terapi.

 

 

 

 

 

 

Plads til gast februar og marts 2018

Drømmer du også om at opleve Caribien, så har du chancen i februar og/eller marts 2018, hvor Nala Danica sejler fra Martinique og til Panama. På vejen besøger vi bl.a Grenadinerne, ABC-øerne, Cartagena, San Blas og Colon.

Læs mere om at være gast her på bloggen under menupunktet: Gaster – og skriv til os.

2828BE7D-38DA-4E18-80F1-43720ABBB805

 

Nordligste punkt – Martinique

Nala Danica er nu kommet til Martinique, som er vores nordligste punkt, inden turen går sydover mod ABC-øerne, San Blas, Colon, Panama og Stillehavet.

Vi har besøgt flere steder på sejlturen fra  Bequia til Martinique. På St Vincent lå vi for anker i Wallilabout Bay,  som vi fandt var et noget udslidt sted. Stedet har dannet scene til Pirates of Caribia 2, og de faldefærdige kulisser og et museum med gamle telefoner er nærmest blevet stedets identitet.

På St Lucia lå vi for anker mellem de to pitoner. Det var smukt og et fantastisk sted at snorkle mellem fisk i sjove former og farver. Vi var på en regnskovssti, som førte forbi en gammel sukkerrørspresse.

Så en overnatning i Rodney Bay, som er det mest besøgte sted, vi længe har mødt. Også her regnede det flere gange i døgnet. Det har overrasket os, at det regner så meget i Caribien, men det er nu godt at få skyllet saltvand af båden og at få klaret den varme, fugtige luft med en gang regn. Og så giver det de smukkeste regnbuer.

Fredag d. 26. januar kastede vi anker ved Anse Mitan tæt ved Martinique hovedstad Fort-de-France. Her ligger vi et stykke tid, bl.a. for at skifte gaster, ordne båd og proviantere til sejladsen sydpå.

Martinique er fransk, så vi er nu tilbage i EU med euro og mobilabonnement.

På Martinique bor Maryse, som gast Jens kender fra dengang hun boede i Danmark. Maryse inviterede hele besætningen på middag i sit spritnye hus – og viste os rundt på øen en hel søndag. Kæmpe tak til Maryse for hendes gæstfrihed og lyst til at dele sit land med os.

Bequia

Nala Danica ligger for mooring i bugten ud for Port Elisabeth på øen Bequia. En mooring er en fast bøje, som båden bliver fortøjret til – og vi behøver så ikke at kaste vores anker ud.

Når vi nærmere os ankerbugten, bliver vi ofte modtaget af boatboys,der kommer sejlende i deres farvestrålende både og tilbyder deres hjælp til mangt og meget, bl.a. til at fortøjre båden til en mooring. Hjælpen koster penge – og det er ikke gennemskueligt om prisen er rimelig eller om den aktuelle boatboy har ret til at leje bøjen ud. Det har taget lidt tid at finde en måde at møde disse boatboys, så vi på den ene side for tid til at vurdere situationen, men også holder os på god fod med dem.

Det er et studie værd at se, hvordan øernes befolkning tilpasser deres tilbud om ydelser efter de besøgende behov. Langturssejlere som os, har typisk behov for drikkevand, tøjvask, diesel, reparation på båden og mad. I ankerbugten ved Bequia har vi fået vasket tøj – Daffodil’s Laundry hentede 3 store poser vasketøj den ene dag og leverede det vasket, tørret og foldet næste dag. Dejligt med rent sengetøj efter 4 uger med varme og fugtige nætter.

Vi har lavet aftale med Friendship Side Yacht Services om at vaske og polere fribordet på Nala Danica. En arbejdsopgave vi ellers skulle lave, når vi kommer til Martinique.

Drikkevand har vi ikke så meget af i vores tank, men vi kan sagtens klare os til fx St. Vincent eller Martinique, hvor der er mere drikkevand end her på Bequia.

Næste delmål for turen er Martinique, hvor der er af- og påmønstring af gaster – og hvor skipperfruen tager et smuttur til DK for at se børn og børnebørn, inden sejladsen fortsætter sydpå igen.

Skipper og frue sejlede fra Svanemøllen med den aftale at  sejle til Caribien – og der beslutte, hvordan den videre sejlads skulle foregå. Skulle vi sejle hjem i løbet af foråret? Skulle vi blive i Caribien? Skulle vi sejle videre til Stillehavet?

Vi har nu besluttet, at Nala Danica sejler til Stillehavet i løbet af foråret. Drømmen har jo hele tiden været at besøge Galapagos og fransk Polynesien. Så nu er vi i gang med planlægning af passage af Panama-kanalen og ved at undersøge mulighederne for at få fragtet båden hjem fra fx Australien.

Grenadinerne – Tobago Cays

Godt Nytår til alle.

Lige inden nytår fortsatte Nala Danica videre nordpå fra Grenada til Grenadinerne, som er en række større og mindre øer, der slutter med St Vincent som den nordligste.

EEB00908-E0B0-452C-B625-F862BC2C26AA

Sejlturen var temmelig våd pga voldsomme regnbyger og ret så bumpy pga vind og bølger lige ind forfra. Efter en blæsende overnatning i Chatman Bay på vestsiden af Union Island kunne vi d. 31. december indklarere til Grenadinerene hos costum og immigration i lufthavnen ved Clifton Habour. Derfra var der kun kort sejlads til Tobago Cays, som er en gruppe af små øer, der ligger beskyttet mod Atlanterhavet af koralrev.
Vi nåede at fejre en hyggelig nytårsaften med Henrik, Lisbeth og Henrik fra Xenia, inden de sejlede videre på deres rute.

Nytårsdag sagde vi farvel til gast Holger, som ønskede at forkorte sit ophold i Caribien, da det ikke var, hvad han havde drømt om.

Tobago Cays levede fuldstændig op til vores forventninger om turkisblåt vand, hvide sandstrande, kæmpe havskildpadder, snorkling på koralrev, leguaner, landskildpadder, fugle og fisk i stærke farver. Lokale der meget entreprenant tilbyder alt lige fra friske fisk, t-shirts, barbecue på stranden, mad bragt ud til båden, taxiservices, bananbrød, mm.

Nu ligger Nala Danica for anker ud for Clifton på Union Island. Her kan vi komme af med skrald, købe frisk frugt, grønt og kød, få drikkevand og ellers bare nyde det lille samfund, som i høj grad lever af, at Tobago Cays er et must for langturssejlere, charterbåde og dagturister.

Vores næste milepæl er at være på Martinique d. 20. januar, så vi har god tid til at opleve mere af Grenadinerene på vejen nordpå.

Tobago i regntid

Nala Danica kom til Man O War Bay ud for byen Charlotteville på Tobago for at holde jul. Vi kastede anker ud for Pirates Bay, hvor 10-12 andre både lå – bl.a 3 andre danske både. Vi har valgt at besøge Tobago i the Wet Season, så det regner mange gange hver dag, men temperaturen er stadig ca 30 grader.

Tobago er en smuk, frodig ø med regnskov og en meget afslappet stemning. Vi lejede bil og kørte øen rundt – så regnskov, vandfald og kæmpe bambus, maghonitræer og cashewtræer – papegøjer, kolibrier, pelikaner – og køer, geder og høns, der græsser langs vejkanten.

På Tobago er der tradition for at flyve med drager på Boxing Day (2. juledag).

Juleaften blev fejret sammen med Blue Dane med flæskesteg, rødkål, brun sovs og ris ala mande. Forretten var lidt utraditionel: grillet lobster købt hos lokale fiskere.

Juleaften sluttede af med bål på stranden sammen med lokale og sejlere – og en hel flaske rom.

50CE78E2-4D66-4355-9BA3-1E5466645822

Nala Danica er nu i havn på Grenada, inden vi sejler nordpå mod Tobago Cays for at holde nytår.