Panamakanalen

Lørdag d. 7. april kl. 4:00 forlod Nala Danica havnen i Shelter Bay for at starte transit af Panamakanalen.

Foruden skipper og frue var Anton og Nikolaj – gaster på danske Lady A – og en betalt linehandler, Oscar. Desuden fik vi en advisor fra kanalen med til at guide os igennem.

Kanalen består af to sæt sluser – et i hver ende af kanalen – og en stor sø, Gatun Lake i midten.

I den første del blev Nala Danica bundet sammen med danske Calle 2 og en tysk båd.

Passagen gik fint og tog ca 14 timer, før vi kunne sejle ud i Stillehavet.

Vi ligger ved Panama City og får styr på udklarering, inden vi sejler til ø-gruppen Las Perlas – og derfra videre til Galapagos.

I’m sitting on the dock at Shelter Bay 🎶🎶

Nala Danica er nu nået til en af de helt store milepæle på turen – nemlig Panamakanalen, som skal passeres for at komme til Stillehavet.
Vi ligger i Shelter Bay Marina på Atlanterhavssiden og skal gøre båd og besætning klar til passagen – og til de mange lange stræk i Stillehavet – og til besøget på Galapagos.

Vi har valgt at betale en agent for at hjælpe med alt det formelle omkring passagen. I går blev båden målt op – i dag kom agenten og aftalte at vi nok kan sejle transit d. 5. eller 6. april. Han informerede også om, hvordan vi skal forberede turen gennem kanalen. Typisk bliver både som vores bundet sammen med to andre af samme størrelse. Man får en pilot ombord, der holder øje med, at sejladsen foregår sikkert. Vi skal have ekstra folk (linehandlers) med til at håndtere tovværk fra båden til kajen. Vi skal leje store fendere, der kan beskytte båden. Og så skal vi ellers vente og være parate til at sejle igennem, når det bliver vores tur. Passagen kan følges på webcam hjemme i stuerne😜

Inden passagen skal Nala Danica en tur på land for at blive bundmalet. De mange måneder og sømil i varmt vand har givet begroninger på bunden – og de skal væk. Dels er det ikke godt for båden – og dels skal både være helt rene for at få lov at komme til Galapagos. På Galapagos skal vi også kunne vise et fumigation certifikat (gasning for insekter mm-bevis). Agenten havde to tilbud: En gasning og et certifikat – eller (bare mellem os) et certifikat uden gasning til halvpris.

Shelter Bay Marina ligger ved indsejlingen til Panamakanalen i et stort indhegnet naturområde. Havnen benyttes meget af amerikanere, som på bedste US-vis organiserer aktiviteter for alle. Open Mic, Barbeque potluck, Water-arobic, Sunday services, etc. Der er noget for alle aldre og enhver smag. Det hele formidles over VHF-radioen hver morgen og på en opslagstavle ved poolen.

Naturen er regnskov, så lyden af papegøjer, aber og andre eksotiske dyr vækker os om morgenen. I havnebassinet svømmer jævnligt krokodiller – den ene er hvert fald 2 m lang!! Rygtet siger, den sidste år spiste en hund, der svømmede mellem bådene. Vi er færdig med at bade i havnen og bruger nu stedets swimmingpool.

Vi har sagt farvel til Sarah, der har sejlet med os i 4 uger fra en stille lagoon på Curacao til storbyen Cartagena i Colombia til indianerøerne i San Blas og til regnskovsmarinaen i Panama. Sarah har været med i næsten al slags sejlads fra flere dage for motor uden vind og bølger til regn, torden og meterhøje bølger i op til 17 m/s. Hun er så sej!
Det har været fantastisk dejligt, at have Sarah tæt på i så lang tid.

San Blas – Kuna-indianernes land

Nala Danica er nu kommet til San Blas i Panama – Kuna Yala, som Kuna-indianerne kalder ders land. Ca 340 små øer tæt på den caribiske side af Panamas fastland. Øerne er beboet af 55.000 indianere, der har selvstyre og lever efter traditionelle og kulturelle Kuna leverregler og love. Her midt mellem palmeøer, koralrev og turkisblår vand sejler Kuna-indianerne rundt i deres udhulede træstammer, fisker, samler kokosnødder og fremstiller Nola

Mola er en slags små stykker patchwork ofte med geometriske figurer eller motiver fra naturen. De er fantastisk flotte, så vi har købt af forskellige Mola-sælgere.

 

Her er kokospalmer og kokosnødder allevegne. MEN det er strengt forbudt for os at tage en kokosnød, da alle kokosnødder har en ejer, som lever af at samle, forarbejde og sælge dem bl.a. til Colombia.

I denne del af verden (også) er skrald et kæmpe problem. Alle vegne ligger plastik og andet affald og hober sig op. Det er så deprimerende at se med egne øjne.

På Nala Danica har vi affaldssortering: plastik for sig og så alt det andet. organisk affald ryger overbord med det samme. Papir, metal og glas dumpes, når vi er på åbent vand. Plastik samles og afleveres først, når vi møder rimelige muligheder for sikre, at det ikke ender i naturen. Plastik er en uoverskuelig udfordring for de lokale – og for klodens fremtid.

 

Vi har længe vidst, at den danske båd Calle 2 med Robert, Stine, Sonja og Sebastian også sejler videre gennem Panamakanalen til Galapagos og Marquesas i Stillehavet – og vi har kommunikeret sammen om vind, vejr, agenter, ruter, oplevelser mm. Kun en gang på turen har vi mødt Calle 2 i en ankerbugt ved Bequia i Grenadinerne. Men nu ligger vi side om side mellem øerne Banedup, Tiadup og Ogoppiriadup og planlægger at følges ad på de næste lange stræk i Stillehavet.

Det er en stor fornøjelse at opleve børnene på Calle 2 i en helt, helt anderledes hverdag. Vi hører om skibsskole, hvor der skrives, læses og laves matematik. Vi ser børnene svømme, snorkle og dykke – sejle med gummibåden og fange aftensmaden til alle på Calle 2 og Nala Danica. En dag fik vi lækker pastaret med kæmpekrabber og en stor fisk. Næste dag fangede Sebastian 2 store fisk, som blev foræret til en Kuna-familie, som så bød alle fra Calle 2, Nala Danica og amerikanske Cool Change på mad på deres ø. Grillet fisk, røget fisk, konkylie, hummer, stegte bananer, ris og bønner. Sikke oplevelser for livet, Robert og Stine giver deres børn ved at tage dem med på langfart i to år.

 

Næste destination er Colon ved Panamakanalen, hvor Nala Danica skal en tur på land for at få et nyt lag bundmaling. Der skal vi gøres os klar til at passerer Panamakanalen – og til at sejle lange stræk i Stillehavet, hvor vi ikke kan regne med at proviantere.

Og så skal vi snart sige farvel til Sarah, der er kommet helt ned i Kuna-gear (ingen stress her) og sagtens kan bruge det meste af en dag i hængekøjen på fordækket med en god bog.

D1B370C6-BF49-48CB-AE82-0835D8EFA04A

Cartagena de Indias, Colombia

Så er Nala Danica sejlklar igen og i eftermiddag letter vi anker og sejler videre vestpå til Guna Yala – også kaldet San Blas-øerne.

Dieseltanken er renset, lazylinen repareret, vandtanken fyldt og mad købt ind, så vi er klar til de ca 200 sømil.

Vi har brugt meget tid – og svedt spandevis – på at få orden på dieselsituationen.

Men vi har heldigvis også haft tid til at opleve Cartagena, som er en fantastisk by. Nala Danica har ligget for anker tæt på den gamle bydel, som vi har nydt med al dens liv og gode stemning.

Det blev til besøg på byens fort med udsigt over by og bugt.

Og selvfølgelig besøg i colombianske cafe-bikse, hvor vi bl.a smagte kold kaffe – og mødte Anne og Casper. Et dansk backpacker par fra Ålborg, som vi har hygget os vældigt med.

Man kan da også sejle til Sydamerika

Tidlig lørdag d. 3. marts lettede Nala Danica anker i Spanish Water, Curacao – en beskyttet lagune, hvor vi har ligget i stille vand omgivet af flotte huse af den dyre slags.
Ud- og indklarering hos told, skat og havnemyndighederne foregår i hovedstaden Willemstad. Så to gange har vi besøgt Willemstad, der har tydelige tegn på øens fortid som hollandsk koloni. Dels tales hollandsk, valutaen hedder Gylden og husene ligner huse i Holland.

Sejladsen fra Curacao til Cartagena i Colombia har været planlagt og gennemtænkt grundigt. De knap 500 sømil sejles først langs Venezuelas kyst – og grundet den politiske og økonomiske situation der, er der risiko for røveriske overfald, hvis man sejler for tæt på kysten.
Sidste del af turen følger Colombias kyst, hvor Andesbjergene ofte skaber voldsom vind og meget høje bølger.
Så vi har gransket vejrudsigterne nøje og lagt en rute med god afstand til kysten. Et gunstigt vejrvindue viste sig fra lørdag og de 4 døgn frem, som turen tager.

De første 2,5 døgn havde vi næsten ingen vind og det caribiske hav var fladt og roligt. For at have en rimeligt chance for at nå Cartagena, mens vejret var gunstigt, måtte vi sejle for motor i mere end 2 døgn.

Vi har for første gang i mange måneder set delfiner – flere store flokke, der leger rundt om båden, springer op lige foran stævnen. Vi har også set flokke af spækhuggere, der laver blås – vandsøjle – og hopper op af vandet. Og vi har fundet flyvefisk på dækket.

 

Skippers nye fiskeudstyr kom i brug på turen – og en stor flot Mahi mahi bed på krogen. Fisken kæmpede længe, men forgæves for at undgå at blive ceviche og fiskefrikadeller. Både sprit, krog, kniv, hammer og net var i brug, inden doradoen (kær fisk har mange navne) kunne parteres på agterdækket.

 

Sejlturen har også været præget af skader på udstyr, som følge af de mange timer og sømil, som Nala Danica har lagt bag sig siden d. 8. juli 2018, kl. 12. Knap 8.000 sømil ( x 1,8 = km) og 8 måneders konstant brug sætter sine spor – selv på en Najade.

Første dag mistede vindroret en vigtig skrue og kunne derfor ikke anvendes på turen. Heldigvis har vi også en elektrisk autopilot, som kan styre båden præcist og sikkert – og frigive hænder til andre opgaver.
Midt i frisk vind og vældige bølger knækkede en lazyline (holder sejlet samlet, når det ikke er i brug) og sejlet måtte surres fast til bommen med tovværk. Under denne operation satte motoren ud, så der skulle handles målrettet og hurtigt for at få skuden på rette kurs.
Det viste sig, at være en tilstoppet slange, der forhindrede dieslen i at nå frem til motoren.
Skipper og Sarah brugte en hel dag på at fejlfinde og opfinde en midlertidig løsning. Motoren er en vigtig del af bådens sikkerhedsudstyr, så det skulle fixes.
Far og datter fik installeret en dunk med diesel, som kunne føde motoren med brændstof – i en kortere tid.

Sejladsen fra Santa Marta i Columbia og til Cartagena foregik i frisk, frisk vind og vældige bølger, men vejret var langt fra så hårdt, som andre har oplevet det på det stræk.
Men med 15 m/s (vind) og 3-4 m høje bølger var vi noget spændte på at skulle sejle ind i Cartagena med tvivlsom motorkraft kl. midt om natten.
Heldigvis løjede både vind og sø, da vi lå ud for indsejlingen til millionbyen – og Nala Danica kunne sejle for sejl gennem downtown og frem til en ankerplads ud for den gamle bydel. Motoren kørte netop længe nok til, at vi fik ankeret i og tjekket, at det havde godt fast i bunden.
Trætte, lettede og stolte kunne alle gå til køjs til en velfortjent søvn uden nattevagt og bølgegang.
Nu skal vi finde ud af at indklarere, reparerer skader, finde et bad, vand, noget mad og wifi – og ikke mindst opleve Cartagena, som er en by på UNESCO’s Verdensarvsliste.

ABC-øerne, farvel til Jørn og velkommen til Sarah

ABC-øerne er 3 tidligere hollandske kolonier, der ligger lige nord for Venezuelas kyst. Bonaire, Curacao og Aruba ligger ikke i alfabetisk rækkefølge.

Nala Danica kom til Bonaire midt om natten, da vi havde sejlet med vældig frisk vind og dermed kom hurtigere frem end forventet. Vi forsøger altid at beregne vores ankomst til nye steder i dagslys. Men allerede kl. 4 om morgenen var vi ved hovedstaden Kralendijk på Bonaire.

For ikke at sejle ind i en fremmed havn lagde vi os ved en kaj i byens kommercielle havn. Planen var at sejle ind i marinaen, når det blev lyst.

Kl. 7:30 næste morgen står skipper op og kigger op af lugen: Whaaaaaat!!!

Tidlig morgen har Ocean Skyskraberen: Mein Schiff 3 lagt sig til kaj i havnen og dens fortøjninger på tværs af havnebassinet, gør at Nala Danica er fanget resten af dagen. Der skulle flere autoriteter – havnefogde, sikkerhedschefer, tolder mm til, før vi fik tilladelse til at forlade kajen et par timer.

Episoden blev ‘talk of the town’ – forretningsdrivende og taxichauffører var helt klar over, hvilken båd vi havde.

Bonaire bød på dejligt gensyn med Xenia, som vi lejede bil med for at se den lille ø. Sydpå udvindes salt – nordpå så vi hulemalerier. Alle vegne var der kaktusser, leguaner, papegøjer, pelikaner og flamingoer og fantastisk turkisblåt vand at snorkle i.

På sejlturen fra Bonaire til Curacao fik skipper afprøvet sit nye fiskeudstyr – og efter en halv time var der bid. Vi kunne hive en stor kongemakrel ombord. 140 cm og 14 kg fisk, der er blevet til fiskebøffer, fiskefrikadeller, lynstegt, marineret fisk og fiskesuppe.

23AA4B6F-0E11-4E99-90F6-8D0D059DD7C8

Sidste dag i februar sagde vi farvel til Jørn, der har sejlet med som gast i en måned. Det har været en fornøjelse at have Jørn ombord og sært at sende ham hjem til frost og kulde.

E347F0B4-94F8-4A86-A6C6-7FC65ADC80BA

Sent om aftenen d. 28. februar kunne vi hente Sarah i lufthavenen. Sarah sejler med den næste måned, hvor vi skal besøge Cartagena i Columbia, San Blas og Colon i Panama. Det er så dejligt at gense Sarah og have hende tæt på i mange dage.

Ledige gastepladser i Stillehavet – Galapagos og Maraquesas

Nala Danica er på vej til Panama Kanalen for at fortsætte sejladsen i Stillehavet.

I begyndelsen af maj 2018 kommer vi til Galapagos, hvor vi vil besøge 2-3 af øerne, inden vi sejler de 3000 NM til Marquesas.

Du kan sejle med og få de unikke oplevelser sammen med os.

Læs om vores tur på bloggen og send os en besked, hvis du vil tage en pause fra hverdagen for at være gast på Nala Danica.BAA5B0F3-D374-462A-A97F-E910B93BB8F2