Dejlige dage på Porto Santo

 

Det blev til 11 dejlige dage på Porto Santo – det længste ophold indtil videre. Det betød, at der var tid til at arbejde på båden, at få vasket og gjort rent – men også god tid til både at komme rundt på den lille vulkanø og til at finde ind i en daglig rytme med morgendukkert på den mest fantastiske strand.

IMG_0561Under opholdet oplevede vi den årlige Columbusfestival med musik, teater, mad og udklædning.

Det blev også til gensyn med den tyske båd Triton og første møde med danske Fuga og danske Xenia.

Klaus og Ulla fra Fuga og Nala Danicas skipper fandt sammen i en lille trio Sound of the Vikings, som gav intimkoncert på Nala Danica.

Nala Danica fik sit første mole-maleri på kajen blandt nye og gamle malerier fra langturssejlere af alle nationaliteter.

IMG_3759

Ture rundt på øen gav mange gode view over den tørre, men smukke perle i Atlanterhavet.

Det blev også på Porto Santo vi skulle sige farvel til Lone og Claus efter 3 dejlige uger sammen. Det er skønt at kunne dele livet på Nala Danica for en stund med folk hjemmefra. Det er så godt at have fået fælles oplevelser – både store og små – sjove, skøre og sure (søsyge og søvnmangel).

Nala Danica sejlede videre til Madeira, hvor vi nu ligger midt i hovedbyen Funchal.

Vi har købt ind på byens marked, været i Botanisk have og med svævebane til byen Monte. De næste par dage har vi lejet bil for at kunne komme rundt og opleve mere Madeira.

3 thoughts on “Dejlige dage på Porto Santo

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s