Tenerife og velkommen til Julius – og til lille Viggo.

Nala Danica har nu ligget 2 uger i havn i Santa Cruz på Tenerife for at få en bimini og en targabøjle. Begge ting er næsten færdige og bliver rigtige gode og nyttige på den videre langfart.

Sådan et arbejde er ikke en standardopgave, så der er gået meget tid med tilpasning, ændring og montering. Altsammen kommunikeret på et minimum af fælles sprog. Det har både været en udfordring og en stor fornøjelse, at have Samuel og Alexis arbejdende med deres håndværk på båden.

Vi har bl.a lært at tid opleves og forståes forskelligt på dansk/engelsk og på spansk😜

Vi har dog også haft tid til at komme rundt på Tenerife med bus og i bil. Vi havde en fantastisk vandretur fra Carmen del Cruz gennem skov, langs bjergkammen og ned af bjerget til Punta del Hidalgo. Ca 10 km, som kunne mærkes i ben de næste dage.

Det blev også til et inspirerende og anbefalelsesværdigt besøg på Thor Heyerdals museum om Tenerifes pyramider og tankerne om, at der har været kulturel udveksling mellem kontinenter længe før Columbus ‘opdagede’ Amerika.

I denne uge kunne vi sige velkommen til en ny gast, nemlig Julius (Skippers søn), som er med os i 7 dage. Det er så dejligt at se Julius igen og blive opdateret på alle hans spændende musikprojekter.

Sammen med Julius har vi været på markedet og spise tapas i fiskeboderne. Vi har besøgt vulkanen Teide og haft endnu en koncert med Sound of the Vikings. Denne gang med svenske Anders på gæste-guitar ved en uformel bro-fest med sejlere fra mange nationer. Musik bygger bro🎼

Helt fantastisk var det, da vi fik beskeden om, at vores 4. barnebarn var kommet til verden ved hjemmefødsel på gården i Strø. Viggo er stor, perfekt og lækker – tillykke til Sara, Peter og Holger med den ny beboer på Lundehus.

Så føler vi os pludselig meget langt væk hjemmefra. Men heldigvis kan vi følge med via foto og Skype.

IMG_0074

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s