Velkommen til Jørn og farvel til Jens.

På Nala Danica har der været skiftedag. Den 29. januar kunne vi sige velkommen til Jørn, som sejler med os til Curacao, som er en af ABC-øerne nord for Venezuela. Jørn har hjulpet os med forskellige tekniske installationer, inden vi tog fra Danmark, så han kender lidt til bådens indmad. Nu skal Jørn så også ud sejle!

Det var med en klump i halsen og tårer i øjnene, at vi d. 31. januar sagde farvel til Jens, der har været gast på Nala Danica i 3 måneder. Det er godt nok lang tid, og Jens vil blive savnet ombord. Når sejlene skal trimmes, må vi tænke, hvad mon Jens ville have gjort? Stort tak til Jens for godt kammeratskab.

Nala Danica forlader nu Martinique, som er det nordligste punkt på vores rute. Vi sejler til St Lucia og videre til Grenadinerne for så at sætte kurs mod Bonaire.

Martinique har været mødet med Europa i Caribien. Øen er fransk, så sprog, valuta og fødevarer er franske – og vores 3-like home mobilabonnement har fungeret her som hjemme. Det har vi benyttet os flittigt af.

Skipper og frue er i gang med at forberede sejlads i Stillehavet. Lige nu virker det noget uoverskueligt at få overblik, viden og aftaler, så vi kan lægge en endelig rute og søge gaster.

Båden skal på land og bundmales. Vi skal lave aftale med en agent for at passere Panama-kanalen – og en anden agent for at komme til Galapagos. Vi skal beslutte, hvor vi sejler i cyklon-sæsonen – og hvor vi skal slutte vores Stillehavs-eventyr, så båden kan fragtes hjem.

Heldigvis er vi flere både, der går i Stillehavet og som kan dele erfaringer og viden. Men disse billeder af cyklonsæson skal tages alvorligt.

Vi har nydt tiden på Martinique og ikke mindst pga mødet med Maryse – en bekendt af Jens – der brugte tid på at dele sit hjemlands skønne steder med os. Besøget i den botaniske have var en sansemæssig og æstetisk oplevelse.

Sammen med Jørn har vi lejet en bil og kørt Martinique rundt. Besøgte halvøen Presque’ili de caravel på Atlanterhavskysten af øen. Det blev til et besøg på en ruin af en sukkerrørs-, rom- og kaffefarm, hvor vi fik indblik i produktion og ikke mindst hvor slidsomt det har været for slaver. Det måtte fordøjes med lidt frokost hos et lille gadekøkken.

Vi besøgte Gorges de la Falaise, som er et vandfald, man kun kan komme til gennem en slugt med vand og klipper ført af en guide. Det var en fantastisk oplevelse at gå, kravle, svømme, klatre gennem den kølige, fossende flod for at ende med at kunne stå under vandfaldet, der bankede ned på hoved og krop. Ren terapi.

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s