Så sejler vi vest på

Nala Danica har i dag tjekket ud hos told og immigration på Union Island i det østlige Caribien for at sejle vest på mod Panama. Første stop bliver Bonaire, så Curacao og Aruba – også kaldet ABC-øerne.

Vi har sagt farvel til mange af vores sejlervenner, der nu sejler nordpå for senere at krydse Atlanten tilbage til Europa. Det har været helt fantastisk at knytte venskab/bekendtskab med danske MeeToo, Blue Dane, Nordlys og engelske Lady Jane og tyske Triton. Heldigvis kan vi fortsat følge hinandens oplevelser på de sociale medier – og holde kontakten.

Foran os har vi nye oplevelser, som kan deles med både, der lige som Nala Danica sejler videre gennem Panamakanalen og ud i Stillehavet. Vi skal nok mødes med Xenia, Calle 2, Vesterbro og Lady A på den næste del af turen.

Vi har genbesøgt flere steder i Grenadinerne – og det har været en fornøjelse at opleve gast Jørns begejstring og aktivitet, når vi lander i næste ankerbugt.

Nala Danica er gjort klar til de 400 NM til Bonaire. Vandtanken er toppet op, sejlet er blevet lappet og begroninger under vandlinjen skrabet af.

Skipper og frue bruger en del tid på ‘kontoret’ for at forberede og planlægge den videre sejlads. Da netadgang er sjælden og ofte ‘tynd’, er det en omstændelig omgang at kontakte agenter ang passage af Panamakanalen og besøg på Galapagos. Båden skal en tur på land og bundmales, så det skal også aftales med havn i Panama. Ruten i Stillehavet skal planlægges, så vi kan søge gaster til dele af turen – og hjemtransport af Nala Danica skal aftales.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s