Over Sydhavet til Marquesas

Søndag d. 3. juni kunne Nala Danica kaste anker ved øen Fatu Hiva i den del af Fransk Polynesien, der hedder Marquesas. De mere end 3000 sømil fra Galapagos blev sejlet på 22 dage. Besætningen ombord er skipper og frue.
Det er det absolut længste stræk på havet på hele vores tur – og det har været en fantastisk oplevelse.
Efter et par dage indfinder roen sig på båden i takt med, at døgnets rytmer og rutiner er indarbejdet i krop og sjæl. Rorvagter, søvn, måltider, bagning, oprydning, udkig, tjek af sejl, rig, motor og tovværk, men også rigtig god tid til eftertanke, til at læse bøger, høre musik, snakke, tie, se film og bare være tilstede i nuet med 360˚ udsigt til himmel og hav døgnet rundt.
Vi har haft fint vejr – til tider kunne vi have ønsket mere vind til at matche de store bølger, men ingen uvejr eller storm undervejs.

Inden vi forlod Galapagos fik vi kontakt med en række andre både, som skulle sejle samme rute – og tilsammen blev det til The Tiki Odyssey 2018 Fleet. Hver dag sendte vi vores position og dagens highlights til Jeremy på den franske båd Infinity, som senere sendte en fælles mail med alles input. Det var en stor tryghed at vide, at Nala Danica ikke var helt alene på det kæmpe store hav, selv om vi ingen andre både kunne se.
Vi havde også daglig kontakt med Karsten Panama, som sendte os aktuelle vejrudsigter for det næste døgns sejlads. Karsten er FTLFs (Forening for langturssejlere) kontaktmand i Panama – og Karsten er vejrnørd og bruger sin fritid på at læse vind og vejr – og rådgive sejlere i området øst og vest for Panama. Utrolig service!!
Og så sendte vi daglige opdateringer til familien hjemme i Danmark.
Al kommunikation foregik via vores satellittelefon – en dyr, men dejlig mulighed for kontakt med omverdenen.

Det er helt specielt at få land i sigte efter mere end 3 uger på åbent hav – og Fatu Hiva dukkede smuk og frodig op i horisonten med bjerge dannet af vulkaner og dækket af træer og buske, så øen er helt grøn på afstand.
I ankerbugten lå flere både fra Tiki Odyssey – og ikke mindst vores danske sejlvenner på Calle 2 og Lady A. Vi blev budt velkommen med frugt og drinks, inden vi skulle med på land og spise hos en lokal familie.
Flere familier i byen tilbyder at lave mad til sejlerne, hvis man kan samle mere end 10 personer. Det koster så 100kr pr person – og man medbringer selv drikkevarer og bestik.
Vi fik serveret cheviche, gederagout, kylling, brødfrugt-fritter, ris og kartoffelsalat. Meget lækkert.

Efter et par dage ved Fatu Hiva er Nala Danica nu videre til andre øer i Marquesas. På øen Hiva Oa kunne vi indklarere, hæve lokale penge og komme af med skrald – og have et par gode stunder med besætningen på Lady A, som var en stor hjælp, da vi skulle have vores hækanker fri.

Dernæst gik turen til hovedøen Nuku Hiva, hvor vi bliver en uges tid.
Søndag morgen kl. 8:00 var vi til gudstjeneste i den lokale kirke. En livsbekræftende oplevelse med kirken stuvende fuld af mænd, kvinder, børn – i alle aldre. Alle klædt på til kirke med blomstrede skjorter og kjoler – og blomster i håret. Alle sang med på de polynesiske salmer, der blev ledsaget af trommer og guitar. Smuk, smuk start på en dejlig dag.

Vi har købt et Vini-card, som giver adgang til hotspot i hele Polynesien. Desværre virker det kun sporadisk, så kontakt via de sociale medier er uforudsigelig.

One thought on “Over Sydhavet til Marquesas

  1. Britt

    Vildt hvad I oplever, vi nøjes med en forlænget weekend til Berlin😂
    Fantastisk at forestille sig, ikke at se andre mennesker og kun se vand og himmel i 3 uger???
    Ved ikke om jeg kunne🤔
    Knus os😘😘

    Like

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s