Torsdag d. 25. oktober kl. 19:00 kunne vi fortøjre Nala Danica ved Customs Pier i Opua i den nordlige ende af New Zealand.

En helt fantastisk følelse at have nået en af de helt store milepæle på vores lange rejse.

Sejladsen fra Tonga gik godt – dvs det er et råt farvand, som nok altid byder på en del rå sejlads. I de første 3 døgn havde vi kraftig vind og kæmpe bølger – det betød at vi skød en vældig fart, men behageligt var det ikke. De sidste 4 døgn sejlede vi i let vind, så både sejl og motor var i brug for at få Nala Danica frem til NZ, inden næste lavtryk. 

Vi havde en dag med havblik og skyfri himmel, med den smukkest solnedgang og (næsten) fuldmåne hele natten.

Vi har ikke fisket på denne tur, da vi har haft rigeligt med mad, der skulle spises op for ikke at blive konfiskeret af tolderne i NZ. Vi måtte aflevere en pose popcorn, 3 flasker honning, 1 1/2 citron og to fed hvidløg.

Temperaturen er faldet fra de vante 30 grader til ca. 15-20 grader. På havet og især om natten har det været koldt. Huer, dyner, uldundertøj, fleecetæpper og det store sæt sejltøj har været i brug.

Det er vældig overvældende endelig at stå på fast grund i NZ. Foran os har vi ca 5 måneder, inden Nala Danica fragtes fra Auckland til Southampton på et stort containerskib.

Vi ved, at vi både vil sejle langs østkysten på Nordøen, men også kører rundt i bil på både Nord- og Sydøen.

Nu skal vi så beslutte, hvornår og hvordan vi gør det.

Skal vi leje eller købe bil eller camper Van ? Hvad med båden, når vi kører rundt – skal den på land eller blive i vand? Og hvor?

Først skal vi have tjekket op på båd og besætning, der alle trænger til vask og kærlig pleje. Vi skal have fyldt vores maddepot op igen, så vi kan sejle rundt og ligge for anker og være uafhængige af supermarkeder og indkøb.

Nala Danica er den eneste danske båd i Opua, men der er mange andre sejlere, som vi har mødt forskellige steder på vores rejse – og som vi nu møder her igen. Dem hænger vi ud med.